27. november 2014

Årets læreplads 2014

Denne gang blev det en kæmpe stor arbejdsplads, der løb af med sejren.

I kampen om titlen som Årets læreplads 2014, valgte juryen Helicopter Wing Karup som lokal vinder af konkurrencen.

Der var i alt 11 indstillinger til titlen blandt Uddannelsescenter Holstebros tilknyttede virksomheder. ”Der var mange rigtig gode indstillinger til årets læreplads 2014” fortæller juryens formand, vicedirektør Jens Knudsen, UCH. ”Så igen i år har juryen været på hårdt arbejde for at udpege den helt rigtige vinder, men efter at vi har besøgt flyvestation Karup er vi blevet helt overbevist om, at de er den helt rigtige vinder i 2014”.

Titlen tilfalder Helicopter Wing Karup på baggrund at indstilling fra lager og logistik elev Lotte Arhøj, der i sin indstilling bl.a. skriver om et fantastisk arbejdsmiljø og et unik socialt klima - medarbejderstaben imellem. Men i høj grad også på baggrund af beskrivelsen af et fast tilrettelagt uddannelsesprogram for lager og logistikeleverne i forsvaret. Lotte Arhøj skriver bl.a. – ”Jeg har fået tildelt et stort ansvar ved at stå for den daglige drift for, at mekanikere og teknikere kan passe deres arbejde omkring nogle af forsvarets helikoptere. Derudover har jeg været på rigtig mange kurser, så jeg hele tiden har været opdateret på, hvad der rører sig inden for forsvarets måde at drive lager på.”

Uddannelsescenter Holstebro ønsker Helicopter Wing Karup et stort tillykke med titlen.

Overrækkelse af diplom

HR og uddannelsesansvarlig Bent Nielsen, lager og logistikoperatør Lotte Arhøj, major Morten Henriksen, chefsergent Poul Erik Mellin fra Helicopter Wing Karup modtog et diplom, et maleri og en erindringstavle af vicedirektør Jens Knudsen, UCH.

Kontaktoplysninger

Jens Knudsen, vicedirektør, Uddannelsescenter Holstebro, 9912 2400
Lotte Arhøj, Lumbyesvej 9, 8370 Hadsten, lager og logistic operatør, 2395 3488
Poul Erik Mellin, chefsergent fra Helicopter Wing Karup, 9962 4920