19. december 2022

Danmarksmestre i digital handel

UCH elever tager sejren! 

Niveauet var højt da en masse ambitiøse elever deltog i fredags til Danmarksmesterskab i digital handel til EuxBizCup 2022. Et arrangement som er stablet på benene af Videncenter for Digital Handel, som har til formål at give erhvervsskoleelever fra hele landet en mulighed for at udvikle kompetencer i en virkelighedsnær kontekst - og her tog dygtige Business-elever sejren! 

undefined

EUX-eleverne, Christoffer Kirkegaard Jensen, Oliver Berg Vendelbo og Peter Østergaard-Jensen, havde forinden forberedt deres pitch, hvor casen bestod i at øge indtjeningen for en webshop. De præsenterede deres ide til dommerpanelet, og vandt med deres overbevisende og gennemførte forslag, som nu skal implementeres i virksomheden. 

Endnu engang stort tillykke til gruppen!