Malou (lillesøster) skulle selv til eksamen senere på dagen, men det kunne ikke forhindre hende i af fejre storesøster Cecilie
Gymnastikpige fik HTX hue på
Cecilie Dahlgaard blev årets første HTX student på Uddannelsescenter Holstebro mandag den 22. Juni. Cecilie bruger fritiden på gymnastik, men studierne er der også blevet tid til. Hun sluttede af med et flot 12 tal i den sidste eksamen – studieområde eksamen – og med et gennemsnit på 11,6 inden dagens afsluttende eksamen, nærmere Cecilie sig de 12 i snit.
På trods af at Lillesøster Malou selv skulle til eksamen senere på dagen, ville hun sætte huen på hendes storsøster Cecilie. ”Jeg er nok lidt af en generalist”, fortæller en stolt og meget glad Cecilie, ”men matematik og idehistorie kan jeg rigtig godt lide”. Cecilie har endnu ikke taget stilling til hvad det flotte resultat skal bruges til.
Det skal fejres
Foruden lillesøster Malou blev huen fejret sammen med mor Line Ledgaard Steffensen, far Esben Dahlgaard, en flaske bobler og kransekage. Nu står den på studenterfest i aften sammen med familie og venner, derefter står den på studenterkørsel torsdag, fredag og ugen sluttes af med dimission på lørdag.
Cecilie har sideløbende med sin gymnasieuddannelse også dyrket gymnastik på Holstebros repræsentationshold. Så sommerferien skal bl.a. bruges på en tur med holdet til Costa Rica, hvor den ene opvisning efter den anden skal vise Dansk gymnastik frem for Costa Ricanerne.
”Det er fedt” siger Cecilie, ”Og når jeg kommer hjem, vil jeg rigtig gerne finde et arbejde. Det er lidt svært lige nu, når man skal tre uger til CostaRica” slutter Cecilie Dahlgaard.
Sammen med Cecilie kunne fire andre smykke sig med titlen ”årets første på HTX”, nemlig Jeppe Nicolai Kvistrup Detlefsen, Majbrit Maag Sahlholt Lauritsen, Mikkel Fuglsang Lausen og Jan Kjær Jørgensen
Skolen ønsker alle et stort tillykke med huen og god vind fremover.