Øverst fra Venstre
Mette Louise Klemmensen, Mariehønen, Struer Kommune,Helle Bott, Humlegården, Struer Kommune, Annie Christensen, Børneoasen Lind, Herning Kommune, Diana Theil, Tommeliden, Viborg Kommune, Birthe Nielsen, Krudtuglen, Struer Kommune, Britta Riis, Struer Skolehjem, Struer Kommune, Betina Elisabeth Dalgaard, Struer skolehjem, Struer Kommune, Hanne Kastaniegaard, Holtbjerg børnehus, Herning Kommune
Nederst fra venstre:
Anders Heegaard, faglærer UCH, Anne Marie Bach, Bavnegården, Struer Kommune, Heidi Ring Madsen, Mønsted børnehus, Viborg Kommune, Anne Mette Nonbo, Egeskovens børnehave, Viborg Kommune, Bente Villesen, Thyholm børnehus, Struer Kommune, Gitte Isaksen, Struer Skolehjem, Struer Kommune, Pia Jensen, Trekløveren (molevitten), Herning Kommune, Solveig Jakobsen, Mælkevejen Galaxen, Herning Kommune, Danutha Warming Ehlers, faglærer UCH
Med en ny økologisk kogebog til børn afsluttede Uddannelsescenter Holstebro og institutioner fra Viborg, Struer og Herning kommuner et spændende 2-års projektforløb
Siden 2013 har Uddannelsescenter Holstebro arbejdet sammen med køkkenansatte fra børneinstitutioner i Struer, Herning og Viborg kommuner om at udvikle økologiske retter til børnene i kommunernes dagtilbud.
Forløbet bestod af en række forskellige AMU kurser, besøg hos forskellige økologiske producenter og udviklingseftermiddage, hvor deltagerne og underviserne fra UCH har udviklet opskrifter til en kogebog.
Afslutningen
Kogebogslanceringen fandt sted på Dansk Ands nye andeslagteri i Struer den 3 juni.
Her kunne man smage på den økologiske mad, som deltagerne serverede sammen med en spritny kogebog, med de bedste opskrifter fra projektet.
Udover at deltagerne fik udviklet deres viden inden for økologi, blev emner som indkøbsvanskeligheder i vores landsdel, kvalitet og indkøbsaftaler en del af pensum.
”Jeg synes, at det er fantastisk, at offentlige institutioner går foran og viser, at det godt kan lade sig gøre, at have en madproduktion og samtidig tage hensyn til dyrevelfærd og bæredygtighed. Det er alfa og omega i vores holdning til sund og velsmagende mad, at den kan tilberedes af gode, sæsonbetonede, friske råvarer, som vi ved - er fri for pesticider og medicinrester”, siger projektleder Charlotte Kastrup, Uddannelsescenter Holstebro.
” Vi har et altoverskyggende mål om at lave fantastisk dejlig mad, der skaber sundhed og trivsel for alle, vi laver mad til i kommunen”, siger borgmester Mads Jacobsen, Struer.
”Jeg er meget stolt af at være med her, når vi netop sætter fokus på det gode måltid, bæredygtighed og den sunde økologiske mad”, slutter Mads Jacobsen af.
Børn og forældre får nu en lille kogebog med sig hjem.
Økologisk spisemærke
Fødevarestyrelsen kunne ved samme lejlighed overrække de såkaldte ØKOLOGISKE SPISEMÆRKER til fire institutioner. Anne Mette Nonbo, Egeskovens børnehave, Viborg Kommune. Heidi Ring Madsen, Mønsted børnehus, Viborg Kommune. Annie Christensen, Børneoasen Lind, Herning Kommune, og Hanne Kastaniegaard, Holtbjerg børnehus, Herning Kommune, fik alle overrakt deres Økologiske Spisemærker i henholdsvis 1 bronze og 3 sølv. De resterende deltagere ligger mellem en økologiprocent på 20 – 60%.