18. marts 2020

Online kurser som 100% fjernundervisning

Den skærpede Corona-situation giver store udfordringer hos mange virksomheder. Mange sender medarbejdere hjem, og nogle virksomheder har allerede set sig nødsaget til at opsige trofaste medarbejdere.

AMU-kurser som 100% fjernundervisning

På UCH har vi de sidste par dage arbejdet på at kunne tilbyde en række AMU-kurser inden for IT som 100% fjernundervisning. For at deltage kræver det, at man har internetadgang og adgang til Officepakken 2013/2016 (det vil dog være muligt at kunne downloade den til brug i kursusperioden)

Tilbuddet er højaktuelt lige nu for mange erhvervsdrivende ift. at kunne styrke medarbejdernes kompetencer og forhåbentligt minimere antallet af opsigelser i den kommende periode.

Mulighed for at søge VEU-godtgørelse

De nye onlinekurser er alle arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser) og de giver virksomheder mulighed for at søge VEU-godtgørelse – satsen er pt. på 881 kr. pr. deltager pr. kursusdag for medarbejdere i målgruppen og efter gældende regler.

Stor fleksibilitet

Kurserne opstarter løbende, så du eller din medarbejder kan påbegynde når det passer jer. Et kursus kan påbegyndes inden for 1 hverdag efter tilmelding. En kursusdag svarer til ca. 7 timers effektiv uddannelse - svarende til en normal undervisningsdag på et kursushold. 

Vi tilbyder pt. 5 online it-kurser

Kontakt for mere info

Lone Søndergaard
Uddannelsessekretær Business EUD og EUX
99 122 331
ls@ucholstebro.dk