Skoleoplæring på UCH

Kontakt

Skolen kontakter dig jævnligt - ca. hver 3. måned.

Det gør vi for at sikre, at du stadig er lærepladssøgende. Du skal huske at svare på henvendelserne inden for den frist, der bliver oplyst. Gør du ikke det, bliver du slettet som søgende, og så bliver du udmeldt af Skoleoplæring på UCH.
Reglen gælder, lige meget om du er på skole, har sommerferie, er i virksomhedsforlagt oplæring eller i delaftale. I den periode du er tilmeldt Skoleoplæring på UCH, skal du være lærepladssøgende.

Kontaktbrevene sendes pr. mail.

Lærepladsen.dk

Som før nævnt skal du have en opdateret profil på www.lærepladsen.dk. Profilen skal være oprettet - og synliggjort - fra grundforløbets start. Det forbedrer dine chancer for at få en læreplads.

Du logger dig ind på www.lærepladsen.dk via dit UNI-login.

Ophør i Skoleoplæring på UCH

Når du får en uddannelsesaftale med en virksomhed, skal du henvende dig til din instruktør, som hjælper med at få de formelle papirer udfyldt.