Uddannelsescenter Holstebro har et elektronisk fakturasystem. Det betyder, at vi kun modtager fakturaer/kreditnotaer elektronisk. Her følger vi loven om offentlige betalinger. Modtager vi en papirfaktura, er vi nødt til at sende den retur uden at behandle den.
Kan du som leverandør ikke sende en faktura elektronisk, skal du sende en papirfaktura til et såkaldt Læs ind-bureau, som omdanner papirfakturaen til en elektronisk udgave. Det koster typisk 35-40 kroner pr. faktura at bruge et Læs ind-bureau.
Du kan også vælge at bruge den offentlige virksomhedsportal virk.dk, som har en gratis elektronisk fakturablanket kaldet Nemhandel-faktura.
Gratis elektronisk faktureringsblanket kan hentes på: www.virk.dk
For at vi kan modtage en faktura elektronisk, skal du skrive skolens EAN-nummer på fakturaen. EAN-nummeret er: 5798 000558991 - CVR nr.: 28 31 12 57.
Desuden skal du i feltet "købers ordrenummer" skrive et kontonummer og initialerne på den medarbejder fra Uddannelsescenter Holstebro, som har bestilt varen. Kontonummeret og medarbejderens initialer bliver oplyst, når varen bestilles.
Du kan få mere information om elektronisk fakturering på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Carsten Esager Sørensen.
Eller send en besked til afdelingen i formularen herunder: